top of page
Siddende træning
Søndag kl. 11-12.15 i LHIF ́s lokale ved Lyngby Svømmehal.
LHIF kan som den eneste forening i Danmark tilbyde ́siddende aerobic ́. Træningen foregår siddende på stol eller kørestol, og øvelserne er primært for nakke, skuldre og overkrop. Træningen giver høj puls, styrke og ikke mindst sved på panden, og der afsluttes med udspænding af de forskellige muskelgrupper.
Man kan også være med on-line via lukket Face-book gruppe.
Instruktør Cathrine Guldberg er selv kørestolsbruger og uddannet fitness instruktør. Hun har ud fra sine egne erfaringer i kørestol sammensat et unikt ́siddende aerobic ́ program.
Svømning
Mandag kl 18 - 19 i Lyngby svømmehal
Vi har reserveret en bane i et 50 m bassin, og vi har John som frivillig hjælper i mande omklædningsrummet som hjælper ud til bassinet. Der er transportstole til rådighed i svømmehallen. Omklædningsforholdene er gode, og der er mulighed for at komme i sauna – også for kørestolsbrugere. Du skal være selvhjulpen mht. af- og påklædning.
Håndcykling
Klubben arrangerer hvert år Tour de Kongelunden som er et håndcykelløb for både bredde og elite i samarbejde med Dansk Håndcykel Klub
Skitur
Hvert år tager klubben til Beitostølen i Norge og deltager i Ridderrennet som er et stort internationalt skistævne for mennesker med handicap. Der er plads til både nybegyndere og den absolutte elite. Klubben har 6 skikælke (til langrend for kørestolsbrugere) og 2 bi-ski (til alpint for kørestolsbrugere).


bottom of page