LYNGBY HANDICAP IDRÆTS FORENING (LHIF)

Forside Aerobic Svømning Håndcykling Skisport Aktivitetskalender Bestyrelse/Kontakt Links/Klubblad

         Aktiv handicapidræt

Lyngby Handicap Idræts Forenings formål er at skabe grundlag for at mennesker med handicap kan dyrke aktiv idræt under betryggende og behagelige forhold.

Klubbens faste aktiviteter inden for handicapidræt består af svømning, siddende aerobic, håndcykling samt skisport. Derudover afholder vi arrangementer indenfor en række andre idrætsgrene, også sportsgrene der ikke nødvendigvis forbindes med handicapidræt. Eksempelvis har vi prøvet at køre blokart på Rømø og sejlet med havkajakker ved Falsled.

Klubaftnerne er af mere social karakter der omhandler alt fra vinsmagning, grillaftner til wiispil og kørestolsdans.

LHIF `s klublokale ligger i forbindelse med Lyngby Svømmehal, tæt på Lyngby Stadion. Der er handicapparkering foran svømmehallen og lette, trinløse adgangsveje til såvel svømmehal som til klublokalet. Der er handicaptoilet ved siden af klublokalet.

LHIF er stiftet i 1977 og klubben har ca. 60 medlemmer.

 Vi er flyttet til det nye lokale i tennishallen.

Se Zumba invitationenHer

 Cathrines Aerobic DVD er færdigredigeret og klar til salg.

Prisen er 149,- kr + porto og kan købes gennem hendes hjemmeside

www.cathrine-guldberg.dk eller hver søndag til aerobic.

Læs mere på dette link: Aerobic dvd Se en bid af  DVDen på dette link